Lokaler til leje på Tejn Havn

Bryggeriet rykker 100 meter ned af kajen, så vi ønsker at udleje lokalerne hvor Penyllan Bryggeri har haft til huse de sidste ti år.

Lokalerne er ialt 810 kvm og er sektionerede i et forlokale med tilhørende lager med udsigt til havneområdet og et baglokale med egen port og vinduer mod havnehusene.

I bygningskernen befinder der sig desuden et mindre kontor/omklædning samt hele fem toiletter (heraf tre i dårlig stand).

I alle lokaler er der højt til loftet, kraftige guldafløb, vaskbare gulve og rigeligt med strøm (63A).

Der er ikke installeret opvarmning i bygningen.

Lokalerne er ikke specielt kønne, men hvis der er tale om en længere lejekontrakt er vi åbne for eventuelt at lave nogle udbedringer i samarbejde med lejer.

Uden for bryggeriet er der arealer, der kan lejes af havnen. Der er desuden gratis parkering og ladere til elbiler uden for lokalerne.

Klik her for at se adressen på Google Maps.

Priser: ??

For forespørgsler eller fremvisning kontakt Christian Andersen på christian@beerhere.dk eller telefon 60608986.

Om Tejn Havn

Tejn Havn er et livligt sted og særdeles velbesøgt. Udover Penyllan Bryggeri, hvis tidligere lokaler der udlejes her, er der inden for kort afstand bl.a. “Kanten” naturvins-bar, “Kalas/Isværket” is- og kaffebar, “Smedjen” food hall og event sted og på den anden side af Brugsen, “Brødre” bageri og pizzarestaurant samt “Skipperkroen” restaurant. Ved siden af havnen finder man desuden “Lagunen”, der en lille strand med badebro, sauna, vildmarksbad og et kystshelter.

Havnen er karakteriseret ved rustik charme med sin blanding af publikums-relaterede aktiviteter og let industri.

Havnen er velbesøgt af både lystsejlere og kuttere året rundt og flere husbåde hører hjemme i havnebassinet.